Ofte stillede spørgsmål

Hvor holder GrønCykel.dk til, og kan man komme forbi og prøve cyklerne?


Vi holder til på Bøgekildevej 28 i Hasselager ved Aarhus. Her har vi vores lager og democykler.

Du er meget velkommen til at komme forbi og prøve de modeller, du overvejer. Vi har ikke et traditionelt showroom med faste åbningstider, og vi kan derfor have skarpe priser på kvalitets elcykler.

Send os en mail og kom på besøg efter aftale.

Skal jeg bestille tid for at prøvekøre en cykel?

Ja, prøvekørsel sker efter aftale. Det sikrer, at vi har den rigtige model samlet, opladt og klar, når du kommer.

Du skriver eller ringer bare – så finder vi et tidspunkt, der passer dig.

Hvilken leveringstid har I på elcykler?

Når du bestiller en cykel, gør vi vores bedste for at have den hurtigt klar. Har vi din model, farve og størrelse på lager, så kan vi have din nye cykel klar dagen efter bestilling.

Har vi den ikke på lager, bestiller vi den hjem fra vores leverandør med det samme.
Leveringstiden er her typisk 5–7 hverdage.

Herefter samler og gennemtester vi cyklen, så den er klar til afhentning.

Du får besked, så snart den står køreklar.

Hvordan foregår afhentning på lageret i Hasselager?

Når cyklen er samlet og testet, aftaler vi et tidspunkt for afhentning.

Cyklen står klar med de indstillinger og det udstyr, du har bestilt.

Vi hjælper dig gerne med justering af sadel, styr og gennemgang af funktioner, inden du kører af sted.

Kan I stadig levere cykler til min adresse mod betaling?

Ja, du kan få cyklen leveret.

Vi tilbyder personlig levering af færdigsamlede elcykler til hele landet mod betaling:

– Jylland og Fyn: 700 kr.

– Sjælland: 1350 kr.

Vi aftaler leveringstidspunkt på forhånd, så du er hjemme, når vi kommer.

Kommer cyklen samlet og klar til brug?

Ja. Alle cykler leveres eller afhentes fuldt samlet, justeret og testet.

Vi gennemgår altid motor, bremser, gear, rem/kæde, dækretryk og elektronik, så du får en cykel, der er 100 procent klar til at køre på.

Hvordan foregår service og reparationer, hvis der opstår problemer?

Hvis noget driller, er du velkommen til at indlevere cyklen på vores lager i Hasselager.

Hvis du bor længere væk, kan du også bruge din lokale cykelsmed til mindre reparationer – du sender blot regningen til os, så refunderer vi det fuldt ud.

Ved større reparationer afhenter vi cyklen og afleverer den igen, når der er repareret.

Dette gælder indenfor 2 år fra købsdato.

Kan jeg bruge min lokale cykelsmed til garantireparationer?

Ja. Mange mindre opgaver er hurtigere og lettere for både dig og os at få løst lokalt.

Eksempler: udluftning af bremser, justeringer, dæk, slanger, kabler.

Større opgaver som motor eller controller tager vi os af.

Du kontakter os først – så guider vi dig til den bedste løsning.

Hvad dækker garantien på en elcykel hos GrønCykel.dk?

Alle cykler har minimum 2 års garanti.

Garantien dækker fabrikationsfejl og defekte komponenter.

Hvis en del skal skiftes inden for garantiperioden, sørger vi for reparation eller udskiftning uden omkostninger for dig.

Sliddele som bremseklodser, dæk og kæde/rem er ikke dækket af garantien, men vi hjælper selvfølgelig gerne med rådgivning og udskiftning.

Er jeres cykler lovlige i Danmark?

Ja. Alle vores elcykler er lovlige i Danmark og CE-godkendte.

Motorassistance stopper ved 25 km/t, og du skal selv træde for at få hjælp fra motoren.

Vores modeller opfylder alle krav til brug på offentlige veje.

Sender I tilbehør gratis?

Ja. Alt tilbehør sendes gratis med PostNord.

Lagervarer sendes typisk samme eller næste hverdag, og leveringstiden er 1–4 hverdage.

Er tilbehøret ikke på vores eget lager, bestiller vi det hjem fra producenten og sender det til dig, så snart vi modtager det.

Kan jeg få hjælp til at vælge hjelm og lås, der passer til cyklen?

Ja. Vi hjælper gerne med at vælge både hjelm og lås, der passer til din cykel og dit behov.

Vi fører et stort udvalg af ABUS-hjelme og låse i kvaliteter, vi kan stå 100 procent inde for.

Har I reservedele på lager, og kan jeg bestille dem direkte hos jer?

Vi har de mest almindelige slid- og reservedelstyper på lager, og andet kan vi bestille hurtigt hjem.

Du kontakter os blot med stelnummer og model, så hjælper vi dig med den rigtige del.

Hvad gør jeg, hvis min cykel bliver stjålet?

Det første er at anmelde tyveriet til politiet og dit forsikringsselskab.

Har du brugt en forsikringsgodkendt ABUS-lås, kan du være berettiget til kompensation gennem ABUS’ egen tyverisikringsordning.

Har du købt cyklen hos os, hjælper vi gerne med dokumentation, kvittering og stelnummer.